BMX cykel / Dirt bike

BMX og Dirt Bike – cykel på bane

BMX er en disciplin med mange muligheder. Ofte køres der på en bane – præcis som man kender det fra motorløb. Udfordringerne udgøres her af sving og hop der skal forceres på de specielle BMX cykler. Afhængig af hvilken type af konkurrence man kører, kan målet enten være at komme hurtigst igennem banen, hvilket ofte er tilfældet ved BMX, mens man dog også kan ligge vægt på tricks og hop undervejs igennem banen – disse konkurrencer køres ofte på Dirt Jump baner.


BMX cykler er små cykler!

Cyklerne der målretter sig til disse discipliner er meget specielle at se på. Geometrien på en BMX cykel adskiller sig meget fra almindelige cykler - de er meget mindre i størrelsen og lave bagtil. Cyklerne er ofte byggede op over lave rammer med 20” hjul – hvilket står i skærende kontrast til de populære 29” hjul man finder inden for MTB. Sadlen er lav, da man oftest er stående i pedalerne ved de givne discipliner - en for høj sadel kan blive et problem under stående cykling, men også være farlig under hop og sving.

I forhold til komponenterne på cyklerne, er de også her specielle. Cyklerne har således ikke gear, men derimod kun en enkelt udveksling der skal bruges til at drive cyklen gennem banen. Et eksempel på en sådan BMX cykel er Haro Steel Reserve 1.3 Dirt Bike. Denne cykel har den lave bygning, et enkelt gear og ydermere kun en enkelt skivebremse bagpå. Den enlige bremse skyldes, at man med en bremse ved forhjulet ofte vil opleve en for hård opbremsning, med en flyvetur ud over styret som resultat. Selve Haro rammen sikrer god stivhed og styreegenskaber, samtidig med der er suspension i forgaflen – hvilket ikke er en selvfølge på disse cykeltyper. 


Dirt bike disciplinen

BMX cykler kan opbygges til forskellige discipliner, hvoraf dirt jump er en af de mest populære her i landet. På dirt-baner sørger man for, at de specifikke dirt bikes er bedre tilpasset til at kunne klare forhindringerne som banen er bygget op over. En dirt bike vil ofte have grovere dæk og bedre affejdring end f.eks. gade BMX cykler. 


Timing og teknik er i højsædet

Når man kører BMX er der en stor del timing i kørslen, der skal forhindre styrt og uheld. Rammer man ikke et hop korrekt, vil man ikke kunne lande i en glidende bevægelse på den anden side. Det handler om at kunne ramme landingen, på en måde hvor energien bruges til yderligere bevægelse fremad. Rammer man for langt fremme, vil energien være nedadrettet, hvilket ofte resulterer i styrt hos kørerne. Timing og teknik er derfor alpha-omega for BMX kørsel. Det samme gør sig naturligvis gældende ved mere trick-baserede discipliner, hvor styrt kan betyde dårlig pointscore på hoppet og dermed betyde nederlag. Teknikken bag den rigtige kørsel kaldes ”at pumpe” cyklen – hvilket betyder, at man ikke træder i pedalerne, men dermed ændrer trykket på hele cyklen, via sin vægt. På den måde kan man præge accelerationsmønsteret og opnår en glidende kørsel over hop og forhindringer. Træder man i pedalerne vil kørslen blive urytmisk og kan opleves som mere usikker og risikabel.