Tilbehør

Henter data.

      Tilbehør til dæk/slanger

      Man kan få forskelligt tilbehør i denne kategori, som kan gøre livet nemmere som cykelrytter. Det meste tilbehør er målrettet mod enten, at øge resistensen mod punkteringer, eller muliggøre reparationer såfremt uheldet skulle være ude.


      Dækindlæg til clincher

      Anvender man det traditionelle dæk-slange system – kaldet clincher – vil man have mulighed for at gardere sig ekstra mod punkteringer. Udover man naturligvis kan anvende et punkteringsresistent dæk, vil et dækindlæg kunne højne modstandsevne mod punkteringer. Dette er en lang stribe af et hårdt plastmateriale, som ligges mellem dækket og slangen. Med et sådan indlæg vil man opleve, at der skal nogle store sten eller skader til på dækket, før slangen bliver påvirket. Dette produkt fås både i en bredde der passer i et landevejsdæk, men også til de bredere MTB dæk.


      Ventilforlængere

      Hjulproducenterne leverer stort set alle et hjulsæt med en høj profil til landevejsryttere, da dette højner aerodynamikken. Dette giver dog den udfordring, at ventilen på slangen eller dækket skal være relativt lang, for at nå ud igennem fælgen. Dette kan man imødekomme ved en ventilforlænger. Hjulgiganten Zipp leverer således ventilforlængere fra 27-65mm. Disse forlængere monteres på den kortere ventil på slangen og kan derved nå gennem fælgen og pumpes op.


      Lappegrej til lukkede ringe

      Når man kører med tubular løsningen, dvs. lukkede dæk uden en slange, er man i problemer hvis man punkterer, da man ikke kan lappe sådan et dæk. Dog giver Vittorias Pitstop nu mulighed for, at man kan køre videre på et punkteret tubular dæk. Produktet består af et naturligt latex produkt, der er flydende i beholderen under lufttryk. Når dette pumpes ind i dækket vil latex’en fordele sig på indersiden af dækket og lappe mindre huller i dækket og sikre, at man kan køre videre på sit tubular hjul.

      Det er også muligt at anvende en sealent – f.eks. Tufo Pitstop sealent – dette produkt går ind og ligger i dækket, således, at når man oplever en punktering, vil materialet hurtigt kunne udfylde hullet og forhindre dækket i at blive helt fladt. En sådan løsning gør at holdbarheden på dækkene bliver en smule længere. Dog vil de ikke kunne lappe på større skader i dækket.