0,00 DKK

Trek

Tilbud

Bontrager Speed Concept Draft Box II

Vejl. pris: 549,00 DKK 449,00 DKK

Tilbud

Trek Boone 7 CH-SL-WT

Vejl. pris: 25.999,00 DKK 19.999,00 DKK

Tilbud

Trek Boone frameset GN-BK-WT

Vejl. pris: 14.999,00 DKK 11.999,00 DKK

Tilbud

TREK DOMANE S 5 DISC BK-BK

Vejl. pris: 19.999,00 DKK 16.999,00 DKK

Trek cykler


Under 1970-ernes cykelboom dukkede mange nye cykelproducenter op, heriblandt det amerikanske cyklemærke Trek. Siden firmaet blev grundlagt i 1976, har det udviklet sig eksplosivt, og det er i dag verdens største cykleproducent med et årligt salg, der nærmer sig en million cykler.
Amerikanske Trek er en af de førende cykelproducenter. Dette skyldes bl.a. at de formår at dække både bredde og high-end produkter. Deres sortiment dækker nemlig både landevejscykler, mountainbikes, crosscykler og citybikes.

Dette tæller alt fra topmodeller af racecykler og enkeltstarts-cykler, såvel som mountainbikes og hverdagscykler i alle afskygninger - så du er sikker på, at du finder den helt rette Trek til dit behov. 

Cyklerne

Treks sortiment tæller cykler til enhver - uanset om du blot har brug for en pålidelig hverdagscykel, er interesseret i at køre offroad på en mountainbike eller det skal gå hurtigt på en carbon racercykel. Trek er specialister i det hele. 

Netop sin forbindelse til landevejscyklingens World-Tour gør, at Trek cykler konstant er i udvikling for at kunne være med på absolut højeste plan. 

Tag også et kig på vores andre racercykler her.


Racercykler
Trek er især berømt for sine topmodeller til landevejscykling. De dyreste af firmaets modeller er samtidig noget af det bedste, der findes på markedet. Noget Trek har stor fokus på, er der deres kvalitet - og det unikke ved Trek er, at deres high end-rammer stadig den dag i dag fremstilles på de originale fabrikker i Wisconsin. På den måde er du sikker på at få en topmodel fremstillet af de bedste materialer, udført af nogle af de bedste i verden. Dette ses tydeligt i den detaljerede Aeromodel MADONE, hvor alt er velovervejet og integreret. Komfortmodellen DOMANE har gjort sig bemærket i forårsklassikerne, hvor den siges at have været Cancellaras foretrukne model. Ikke mindst er Trek med helt fremme med deresbjergcykel EMONDA, som er den letteste serieproducerede cykel til dato. 

Mountainbikes
Når du er på udkig efter en mountainbike er Trek et rigtig godt sted at lede - ikke nok med at du får en god kvalitet, du får også et bredt udvalg, som tilgodeser enhver pengepung. Hvis det er en mountainbike der skal bruges til transport er der altid brugt gode materialer, og udstyret er udvalgt til de enkelte behov, men du er også sikker på at den er til at betale. 
Leder du derimod efter en sportsmountainbike finder du cykler opmonteret med det bedste udstyr og bygget med geometri der er tilpasset specielt til det der kræves ved offroad-kørsel. Tag derfor et kig på alle Treks mountainbike-modeller og find den der passer til dig og dine behov. På mountainbike scenen er det svært at overse specielt SUPERFLY modellen samt PROCALIPER og den alsidige TOP FUEL.

Citybikes
Vil du gerne have en almindelig hverdagscykel, der gør det nemt at komme til og fra arbejde eller skole? Så finder du også dette i Treks sortiment. Her er både citybikes til kvinder og mænd, såvel som et udvalg af cykler, som en gode til børn som vokser, hvor der er gode muligheder for at cyklen kan vokse med. Igen indeholder sortimentet alt fra cykler til den prisbevidste, som stadig gerne vil have at kvaliteten er i orden, op til den dedikerede motionist, der gerne vil have en topcykel, som egner sig både til transport og motion. 

Teknologier

Kvaliteten i Treks produkter sikres bl.a. via de forskellige teknologier de udnytter. Aerodynamikken sikres via vindtunnel og banetests, kulfiberkvaliteten gennem OCLV kulfiber, og komforten igennem ISOSPEED teknologien. Her ses ingen kompromiser med hverken stivhed eller komfort.


PROJECTONE

Med ProjectOne giver Trek dig mulighed for at skabe din egen cykel efter din helt egen smag og behov. Et bredt udvalg i alle Treks modeller, sikrer dig din komplette og unikke drømmecykel. Underfirmaet BONTRAGER, gør at du står med et færdigt produkt med kvaliteteskomponenter som hjul, frempind og saddel i Treks velkendte kvalitet.


Historien

1980-erne var det årti, hvor Trek for alvor slog sit navn fast. I 1982 lancerede man to racercykler, der straks erobrede en stor del af markedet for landevejscykler, og allerede et år senere, altså i 1983, byggede Trek sin første mountainbike. Dog var 1989 det helt afgørende år for Trek, og med Trek 5000 så selskabets første støbte carbon-fiberramme dagens lys. 

I årene 1997 til 2005 satte Trek-cykler sig på en stor del af verdensmarkedet. Via en kontrakt med den tidligere landevejs-verdensmester Lance Armstrong og med en målsætning om at sætte rekord for flest vundne Tour de France-løb, øges salget af Trek cykler eksplosivt.  
Armstrong vandt sit første Tour de France i 1999 på en Trek 5500, og blev derved den første amerikaner, som vandt Tour’en på et amerikansk hold med tilsvarende amerikanske cykler. Armstrongs målsætning om at vinde syv på hinanden følgende Tours de France lykkedes, og i alle årene kørtes på Trek cykler.

Trek er fortsat sponsor for nogle af verdens bedste cykelhold - og det er ikke uden grund. Ved at fremstille cykler i verdensklasse kan Trek og rytterne, der benytter mærket bevare en position blandt de bedste i feltet. I nyere tid har de også gjort sig bemærkede ved at være hovedsponsor for bl.a. Trek-Segafredo, hvor seneste store sejr var OL guld til Fabian Cancellara i Rio.

Trek i dag

Den dag i dag bliver Treks cykler fremstillet ikke blot af de bedste materialer - hvad enten der er tale om carbon, aluminium eller stål - men opbygget ved hjælp af den nyeste teknologi. Både når det kommer til geometrien og til aerodynamikken er der arbejdet intensivt i laboratorier, vindtuneler og med stress-tests for at give dig den bedst mulige cykel til de forskelle discipliner. 

(© Børkopcykler 2016)